Hvad skal du være forberedt på, når du skal have renoveret din førstesal?

Når vores kunder skal have renoveret en hel førstesal, råder vi dem altid til – som det første – at blive helt sikre på præcis, hvad de vil have lavet. Der skal ikke være nogen usikkerheder, når først man går i gang med en større renovering. Det skaber usikkerhed og risiko for dobbeltarbejde og ineffektivitet. En projektbeskrivelse, derimod, skaber et grundlag for klar og sikker kommunikation om, hvad der skal laves hvor og i hvilken rækkefølge.

Hos MA-BYG anbefaler vi, at man laver en sådan projektbeskrivelse sammen med en arkitekt – det mindsker nemlig også risiko for misforståelser, dobbeltarbejde, fejlkøb og lignende. Er det svært at vælge en arkitekt, hjælper vi gerne med at finde en kompetent arkitekt, som I kan udarbejde beskrivelsen sammen med. En grundigt udarbejdet projektbeskrivelse er et rigtig godt udgangspunkt for en renoveringsproces.

Desuden skal man, som husejer, være forberedt på rod og larm, når man skal have renoveret en hel etage i sit hjem. Det kan være en rigtig god idé at gå ud fra, at man ikke skal bruge sin førstesal overhovedet – imens arbejdet foregår. Med andre ord; man skal ikke regne med reelt at kunne bruge førstesalen, imens den bliver renoveret.

Hvad bliver folk oftest overraskede over, når de skal renovere deres førstesal?

Uanset hvilken renovering og hvor i en bygning den skal gennemføres, er det ofte de samme ting, der kommer bag på boligejere. Det, der for flest husejere opleves som en ”streg i regningen” er de såkaldte skjulte skader. Skjulte skader kaldes skjulte, fordi de var skjult for boligejeren ind til de – ved et tilfælde – blev synlige. De skjulte skader bliver netop ganske ofte synlige under renoveringer. Ved renoveringer rives gulve ofte op, vægge eller lofter ned – og indbyggede skabe ligeså. Det betyder, at dele af boligen bliver synlige for første gang i mange år, hvilket kan afsløre fx råd, brud på rør, svamp eller andre ubehagelige ting.

Det, der for mange så opleves som en endnu større streg i regningen er, at de skjulte skader ofte har økonomiske konsekvenser – man som boligejer ikke selv er herre over. Det er nemlig sådan, at der i bygningsreglementet i dag står, at opdager man skader under en renovering, skal skaderne udbedres, hvis der er trådt nye regler i kraft siden skaden opstod.

Hvorfor skal du vælge MA-BYG til at renovere din 1. sal?

Du skal vælge os, hos MA-BYG, til at renovere din førstesal, hvis du vil kunne regne med, at renoveringen bliver udført professionelt. Et par af vores kerneværdier er nemlig netop professionalisme, god og klar kommunikation med vores kunder – og respekt for kundernes ønsker og bolig.

Vi tilbyder altid vores kunder faglig og ærlig rådgivning – både i forhold til kvalitet og i forhold til jeres boligs byggestil. Du skal ikke vælge os, hvis du ønsker den billigste entreprenør på markedet.

Se flere projekter

arbejde

Nybyggeri for en privatkunde

Vi vil her stå for følgende:

  • Carport
  • Terrasse
  • Og meget mere...

Tid:
24 dage

Lokation:
Hinnerup

arbejde

15 Lejligheder

Vi vil her stå for følgende:

  • Montering af døre
  • Montering af parket gulve
  • Og meget mere...

Tid:
60 dage

Lokation:
Horsens

arbejde

Renoverings Projekt

Vi vil her stå for følgende:

  • Montering af 812 kvm. Gips loft
  • Montering af solceller
  • Og meget mere...

Tid:
21 dage

Lokation:
Aarhus V